+45 42411175 kontakt@reachout.one

Vores arbejdsområde

Reach Out kan hjælpe med at håndtere psykiske, sociale, misbrugs- og familiemæssige problemer og med at forklare og anvende den støtte, som den enkelte får f.eks. fra en psykolog eller et misbrugscenter. Herunder arbejder vi også med borgere der har autisme og brug af autismespektre til at kortlægge borgeren eksakte udfordringer.

Vi lægger vægt på at skabe stærke relationer til borgeren, fordi vi ved, at det er nøglen til udvikling, forandring og succes.
Reach Out kan indgå som konsulent til virksomheder, i misbrugsbehandling, fængsler, opholdssteder, skoler, familier og de målgrupper Reach Out favner. Vi tilbyder individuelle samtaler, gruppeforløb og andre former efter behov.

Familierådgivning

Reach Out tager udgangspunkt i relationen mellem de enkelte medlemmer i familien. Vi møder familien med en ressourceorienteret tilgang, og forsøger at etablere et konstruktivt og respektfuldt samarbejde med familien.

Vores grundholdning er at alle i familien har potentialet til at bidrage positivt i familien og at alle har et ønske om et værdifuldt liv sammen. Det som skal til for at det lykkes er vejledning og værktøjer til at håndtere de udfordringer der nu må være i den konkrete familie.

Vi ser på hvilken rolle hver især har i familien og hvordan familiemedlemmerne påvirker hinanden. Det er for at hjælpe familien med at overskue de stærke og svage sider i relationerne, da det typisk kan forekomme at der er noget der fylder på en uhensigtsmæssig måde, siden familien beder om hjælp.

Vi afdækker årsager i børns og forældres adfærd og gør det tydeligt hvilken mønstre der gentager sig i familiedynamikken og der skal arbejdes med for at få et godt liv i familien. Nogle gange skal der små justering til, så det igen kan føles overskueligt at indgå i en familiedynamik.

Ved familierådgivning arbejder vi også ud fra Serviceloven §11.

Reach Out familierådgivning forsøger at etablere et konstruktivt og respektfuldt samarbejde med familien.

Anden etnisk herkomst

Vi har gode arbejdserfaringer med familier af anden etnisk herkomst, da vi har medarbejdere der kender til denne kulturelle baggrund.

Ofte møder vi voksne der har en frygt for ikke at være gode nok forældre, men de bedste forældre er dem der har modet til at bede om hjælp.

Frygten kan føre til fortielse, herunder kan den være med til at forældre ikke tør tale om problemerne til socialrådgivere og andre repræsentanter fra det offentlige. Det kan skyldes en frygt for at miste sine børn, og her Reach Out træde ind som en uafhængig ressource der kan hjælpe familien med at få åbnet op og få ord på problemerne.

Reach Out kriminalitetsforebyggelse vil opbygge en stabil og omsorgsfuld voksentilknytning, og være gode rollemodeller for barnet og den unge.

Unge med udfordringer

Når vi først møder den unge er det som følge af nogle problemer der er blevet for store for familien til at de selv kan klare dem.

Vores fokus er rettet mod at få den unges ressourcer frem, og give dem nogle succesoplevelser der kan styrke potentialet for at en mere selvstændig og afklaret personlighed kan finde på plads.

Noget af det vi tilbyder til børn og unge er aldersvarende stressreducerende teknikker og øvelser.

Vi arbejder med at skabe selvtillid og selvværd gennem samtaler og fritidsaktivitet, herunder at støtte op om hele familien.

Kriminalitetsforebyggelse

Der kan være mange grunde til at børn og unge begår kriminalitet. Det kan være den unges egne manglende selvkontrol, omgangskreds, familie og opvækstforhold, skole, udfordringer med de faglige kundskaber og sociale færdigheder.

Reach Out vil opbygge en stabil og omsorgsfuld voksentilknytning, og være gode rollemodeller for barnet og den unge. Fremgangsmåden er at beskytte dem imod at udvikle en gradvist mere kriminel adfærd ved vise andre og sundere veje i livet.

Vi arbejder med ungdomssanktionerne, jævnfør lov om social service §54a og straffelovens §74a samt §140.

Løsladte fra fængsel

Reach Out har stor erfaring som behandler for indsatte unge og voksne, både i deres varetægtsfængsling, afsoning og efter endt afsoning. Vi tilbyder et længere varigt forløb hvor vi vil i samarbejde med borgeren om at få tillært sig nye mestringsstrategier der sigter på resocialisering og rehabilitering for den løsladte borger.

Vi arbejder med den kriminelle tankegang og de kriminelle adfærdsmønstre, for at borgeren kan lægge sine antisociale tendenser bag sig. Her tilbyder vi b.la. intensivt kursus fra Breathe SMART/ Prison SMART som har vist sig at være et effektivt redskab for indsatte og løsladte på vej til et nyt liv uden kriminalitet.

Stofmisbrug

Reach Out tilbyder professionel hjælp i forbindelse med forbrug, overforbrug eller misbrug af alkohol og andre rusmidler. Vores tilbud er individuelt afpasset, og både til børn, unge og voksne.

Vi yder terapeutisk behandling, kognitiv terapi og stofedukation. Vi tilbyder desuden hjælp til de pårørende igennem samtaler og henviser gerne videre til pårørendegrupper.

Der kan være flere årsager til problemer med alkohol og andre rusmiddeller. Ofte bunder det i andre problematikker. Sammen med borgen finder vi det der hjælpe borgen videre i livet, tager udgangspunkt i borgeren konkrete situation og ønsket om forandring.

Vi kan tilbyde dig individuelle MI motiverende samtaler, afgiftning, en nedtrapnings plan eller hjælpe borgen videre i dag- eller døgnbehandling. I nogle tilfælde oplever vi at borgere ønsker at få stabiliserende medicin, for at kunne have en fungerende hverdag.

Gråzone problematikker

Selv for meget unge kan der være behov for hjælp i forbindelse med seksuelt relaterede problematikker. Det kan være om incest, seksuelle overgreb og vold, eller sugardating og andre gråzoneforhold hvor sex bliver til en handel i social eller økonomisk forstand.

Ikke sjældent optræder problemet som en kombination af disse elementer, og hjælpen består i høj grad at få hjulpet den unge med at sætte grænser. Ikke bare med hensyn til hvad der er usunde forhold, men også være en fordomsfri støtte i den unges afklaring om sig selv og sine ønsker.

Sugardating og andre gråzoneforhold er når sex bliver til en handel i social eller økonomisk forstand.

Mentorstøtte, LAB ordningen §32

Målgruppen for Reach Out er alle der har behov for en mentor til at opnå eller fastholde beskæftigelse eller en beskæftigelsesfremmende aktivitet.

Reach Out tilbyder støtte til at overkomme barrierer i hverdagen der gør det vanskeligt for personen at fastholde eller få beskæftigelse eller uddannelse. Det kan for eksempel være hjælp til at komme op om morgenen for at møde på arbejde eller komme i skole. En mentor kan ligeledes yde støtte i forhold kontakt til jobcenter, bolig, læge, netværk, sociale tilbud og få struktur i hverdagen og styr på økonomien.

En mentor støtter og vejleder borgeren til at håndtere faglige udfordringer, samt støtte borgeren i at blive socialt, fysisk og psykisk rustet til at påbegynde eller fastholde beskæftigelse eller uddannelse.

Serviceloven

Serviceloven §11, §52, §85 og §99 giver kommunerne mulighed for bevilling til målrettet indsats.

Der er forskellige målgrupper for denne indsats, det er børn og unge med behov for særlig støtte, familier i vanskeligheder, personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, personer med sindslidelser, og til hjemløse.

Den støtte som en mentor fra Reach Out kan yde, kan være mangesidig. Det kan være helt lavpraktiske ting som at komme op om morgen for at møde på arbejde eller uddannelse og til at hjælpe med at kontakte egen læge eller jobcenter.

Kontakt Reach Out

Telefon - åben hele døgnet

+45-42411175

Email

kontakt@reachout.one

Mentor og konsulentfirma
Reach Out

CVR 36340142